lørdag den 28. maj 2011

Den svenske have for 6 uger siden.

Ja ved godt jeg er lidt bagud, men i får lige en ordentlig stak billeder af haven for 6 uger siden. Sjovt at se som haven er langt bagefter den danske have, på trods af vi oplever vejret som bedre når vi er der oppe.

Det sidste sne smeltede i bunden af haven.
Dette er dog fra en vejside, fordi sneen i haven tog fusen på mig og smeltede lidt for hurtigt.
En prydhave præget af vildsvin.
 Gravet igennem igen.

Og akacien er helt væltet af sneen i den ene side.
Fik den ellers skåret så fint til i sommers så den blev harmonisk. Nu er det da ovre.

Her er de der små nogen som vildsvinene graver efter.
Og tag ikke fejl, de kan ikke udrydde dem.
Kirskål hedder de på svensk, skvanderkål på dansk, hvis nogen skulle være i tvivl.

Her den ende af haven der var fyldt med gyvel, da vi overtog huset.
Ramt af to hårde vintre og en masse sultne bambier, så er glansen ligesom gået af dem.

Rododendronen har knækket ca 1/4 af sine gamle hovedgrene. Det har været en hård vinter.
Men den skyder godt nedefra, så håber den efterhånden bliver pæn igen.

Ungt asketræ ramt af bambi/helge.

Når sneen smelter og intet endnu har spirret, så kommer der spøjse ting frem.
Flasker f.eks.

Og flere flasker.
Der ligger generelt en del gammelt affald i skovbunden, men det meste er nedbrudt. Glas forgår dog ikke så let. 
I morgen får i så alle de friske nye spirer fra for 6 uger siden. For det er ikke kun negativt at vinteren har hærget. Det skaber jo plads til at forårsblomsterne kan vise deres ansigt igen.

mandag den 23. maj 2011

Rabarber og den lyksagligheder.

Rabarberne for 6 uger siden.
Er i Sverige, ligesom for 6 uger siden. Der tog jeg de fineste billeder af rabarberne, og jeg har lige været i haven og fotografere dem igen. Men overførselskablet ligger hjemme i DK, så billederne kommer først på i morgen.

Men de blev altså til den dejligste rabarbegrød og til de her muffins. Dog uden lakrids. Og de smager fantastisk, lige indtil man kommer ind til noget meget syrligt. Næste gang bager jeg dem med hasselnødder i steden for rabarber.

Billederne kommer tidligst torsdag, da er vi nemlig lige hjemme igen.

mandag den 16. maj 2011

Back!!!

Så føles det endelig som om det er blevet normal hverdag igen.
Et kort øjeblik rystede jorden under vores sundhed, og jeg var chokeret i lang tid. Men nu er alt vist normalt igen. Eller ihverfald så normalt som det kan blive hjemme hos os.

Så om lidt kommer alle de indlæg væltende som jeg ligger inde med.