fredag den 28. december 2012

Biler, biler og biler.

I disse dage spekuleres der her i huset. Bilen var til syn og der blev fundet 4 halvdyre fejl på den. Så nu går den vilde biljagt.
Idag kørte vi 300 km for at komme til at se bilen. Ihvertfald i følge manden. Mercedes...
Prøveturen gik også fint, da vi endelig fik duggen af ruderne. Der var nemlig en mega stjerne i forruden. Vi kørte der ud af, lige indtil den gik istå. Fik den startet igen efter et par minutter, vendte om og gik istå igen. Og så besluttede batteriet at løbe tør. Jubii du var en drømmebil, men det har du mistet...
Ja ja vi fik en herlig køretur til Höör og fik maxburger på vejen hjem, så helt spildt var dagen ikke.

torsdag den 28. juni 2012

Småpiger der leger.

Hørt i min stue:
"Hende der Gud er hun usynlig?"

lørdag den 23. juni 2012

Endelig en fridag

Har fået arbejde.
Har i den grad fået arbejde.
Faktisk var det kun meningen at jeg skulle hjælpe lidt til på det lokale hotel i forbindelse med rallyet. Og så skulle jeg have 8 ugers afløsning i hjemmeplejen i lokalområdet. Men de sidste 12 dage har jeg knoklet røven ud af bukserne begge steder.

Så idag nyder jeg solskinnet på min første rigtige fridag i 13 dage. Og selvfølgelig skal dagen fyldes op med rengøring inden der kommer feriegæster i næste uge.

Jubii.
Altså ikke for rengøring og græsklipning og lign nødvendige sager.
Men for de forhåbentlige glade feriegæster som kommer natten til mandag. Glæder mig så meget.

søndag den 27. maj 2012

Nyder vejret!

Haven er næsten eksploderet pga det fantastiske vejr.
Som det ser ud nu, skal vores sommergæster huske solcreme og myggestift.




mandag den 23. april 2012

Babyer…

Har været ude at kigge på babyer idag. Og deres far er langhåret. Nårhhhh…

Betinas katte 011

 

Betinas katte 017

Betinas katte 013

Test

Dette er et lille forsøg på at blogge direkte fra mobilen.


fredag den 20. april 2012

God påske.

Håber i alle har haft en god påske. Vores påske har været lidt hård, fordi vi var nødt til at aflive King pga økonomi. Akut dyrlæge natten mellem skærtorsdag og langfredag er ikke gratis.


Jeg ville lige vise lidt billeder af påskepynten her i Sverige. For heroppe pynter man op udendørs. Ja man gør det sikkert også indendørs, men så mange svenske hjem kommer vi ikke i endnu. Men udenfor pynter man med fjer. Man finder en busk eller sætter et ris ud pyntet med fjer og æg. Lidt ala vores fastelavnsris.




Jeg kan såmæn nøjes med at tage mine forårssokker på.


Skærtorsdag klæder børnene sig ud som “påskkärring”, en form for heks i forklæde og tørklæde om håret. De går rundt til naboerne og tigger slik ved dørene. Dog ikke helt her ude åbenbart. En enkelt heks så vi dog. Hun hang lige så pænt foran et hus.



Desuden er skærtorsdag ikke en fridag heroppe. Ja traditionerne er lidt anderledes, men vi lærer det hele efterhånden.

fredag den 16. marts 2012

Jubii…

Sikke en dejlig dag det har været idag.

Det skønneste forårsvejr.

En jobsamtale med efterfølgende aftale om at jeg har job i 8 uger til sommer.

Og stegt flæsk til aftensmad.

Så kan det vist ikke blive ret meget bedre.

fredag den 2. marts 2012

Kreativ reparation.

Vi var til stadens fødselsdag i efteråret. Og der fik jeg tiltusket mig en plads på en bænk hvor på der lå et stort stykke tyggegummi. Så mine bukser var bare ødelagt.

012

Så de skulle jo repareres. Og hvad gør en klog sverigestosse så? Jo hun finder vidundermidlet hun opdagede fandtes ca da hun flyttede hjemme fra. Det eneste vidundermiddel der kan både læge bukser op, ordne huller og andre småskader.

 013

Så udstyret med stoflimen og en nederdel der var gået i lynlåsen, så var det bare at lade den kreative hjernehalvdel arbejde. Ja ja måske jeg ikke var så kreativ idag, men det virker, og nu har bukserne fået en meget længere levetid.

014

søndag den 26. februar 2012

Frøken tø gå væk.

 

Her gik jeg lige og nød at der var sne til knæene, og hvad sker der så?

Frøken tø slog til. Og det i den grad. Vi har virkelig nydt sneen og al det lys den gav os, selv om det  har været en udfordring at komme i fryseren og fuglene har spist adskillige sække solsikker.

Min far var så nervøs, da vi kom og fortalte at vi havde besluttet at flytte herop. Han håbede virkelig at vi kom afsted om foråret, så vi havde en god lang sommer som det første. Han var bange for at vinteren skulle dræbe os. Men bare rolig far, der var kun sne ca 4 uger og det er den smukkeste vinter jeg har oplevet.

Nu er der andre lyspunkter at se på.

065067068069

søndag den 12. februar 2012

Madstafet.

Jeg har meldt mig til en madstafet hos Nina. Men jeg har ikke gjort noget ved det. Eller jo det har jeg faktisk. Jeg har købt de ingredienser jeg fik af Fenja. Har nedstirret dem i 14 dage. Har set på at en mango døde, så da jeg endelig havde fået mod på at gøre noget ved den, var den DØD med DØD på. Så den fik fuglene, og jeg fik sendt manden afsted efter en ny. Så skulle den jo ligge på bordet indtil den var moden. Men nu er der slet ikke flere undskyldninger, for maden er lavet og billederne ligger på kameraet. Så første indledende indlæg er allerede på madbloggen og imorgen kommer resten af det.

Så nu er der vist kun tilbage at sige

Undskyld for at jeg er en doven blogger.

Faktisk havde jeg lovet mig selv at jeg ville skrive et indlæg på hver blog mindst en gang i ugen, men jeg har bare været doven. Først skulle jeg over juleferien, så skulle jeg have styr på a-kassen (og der var virkelig meget papirarbejde) og så har jeg faktist også haft travlt med at søge job. Men nu er jeg her igen, og nu lover jeg jer alle at jeg skriver mindst 1 indlæg i ugen på hver blog.

Håber i stadig hænger ved.

fredag den 13. januar 2012

I dag er det min fødselsdag.

Hurra hurra hurra.

Ja altså for at mine forældre rendte ind i hinanden på det rette tidspunkt og skabte dejlige mig. TAK.

Det har været min fødselsdag hele dagen, og jeg er bare blevet forkælet. Har fået ½ år "Q" sendt til døren af min moder, og manden lod mig gå i undertøjsbutikken og bestille lige præcis det jeg havde lyst til. Det er lyseblåt og jeg glæder mig til det ankommer i rette størrelse.

Morgenen sørgede jeg selv for at gøre hyggelig. Se selv.

025. 022

Så havde jeg bestilt chokoladekage til eftermiddagskaffen efter specialopskrift, og andesteg til aftensmad med broccolimos. Uhmm det var fantastisk. Ellers har vi bare slappet af, spillet kort, set rejseholdet og så kiggede naboen ind til kaffetid. Det var hans held.

Kagen er der ikke meget tilbage af, for den var rigtig god. Opskrift og billede kommer på madbloggen i morgen.

En lille pudsig ting er at mine forældre altid har fortalt mig at de første 12 år af mit liv var der altid snestorm på min fødselsdag. Da boede vi nemlig på Bornholm. Nu i år startede dagen med den fineste klare himmel og høj solskin hele dagen. Vi kørte så en lille tur inden aftensmaden, og inden vi nåede hjem både stormede og sneede det. Så der er et tyndt hvidt lag overalt derude. Herligt at mine forældre igen får ret. Der er bare snestorm på min fødselsdag.

Og nu vil jeg liste ind i stuen, sætte mig med en kop te og resten af kagen og en gyser eller to. Der skal da være lidt goder ved at have fødselsdag fredag den 13.